Bedste slankekur

Skrevet 28. januar 2016 af Brian Andersen

Tab dig med den bedste slankekur

Overvægt er efterhånden blevet en folkesygdom, der også har bredt sig til Danmark, og mange mennesker ønsker inderligt at tabe sig.

Mange kender derfor sikkert til problemet med, at det kan være svært at finde den bedste slankekur, og mange opnår derfor ikke det ønskede vægttab, eller også tager man kiloene på igen.

Det er fuldt forståeligt, at det er svært at finde den bedste slankekur. Den ene dag hører man, at man skal tabe sig ved at spise bacon morgen, middag og aften. Den næste dag skal man spise en eller anden uspiselig suppe morgen, middag og aften. Mange af disse mere eller mindre værdiløse råd, kommer fra selvudnævnte kosteksperter, som tilfældigvis også har skrevet en bog om emnet, og forsøger at skabe opmærksomhed omkring denne.

Det kan derfor være så godt som umuligt, for den almindelige dansker, uden særlig indsigt i kost og sundhed, at finde den bedste slankekur. Derfor vil vi i denne artikel kigge nærmere på de mest populære slankekure og beskrive fordele og ulemper, så du forhåbentligt bliver i stand til, at vælge den slankekur der vil give dig det bedste resultat.

Det skal bemærkes, at de slankekure der bliver fremhævet i denne artikel, er bedst egnet til at opnå et hurtigt vægttab. Det anbefales ikke, at bruge disse slankekure i længere tid, da det kan være skadeligt for dit helbred på længere sigt. For at opnå et permanent vægttab, anbefales en generel livstilændring, som både omfatter sundere kost og mere motion.

Opt In Image
Træt af slankekure der ikke virker?
E-magazine.dk anbefaler Slankeskolen

Følg slankeskolen, og du vil opnå din idealvægt, spise dig mæt hver dag og få et bedre liv. Omfattende og overbevisende referencer! Videokursus - over 3 timer + skriftligt materiale. Kæmpe og meget aktivt forum for deltagerne.

Et udpluk af de bedste slankekure 

5:2 kuren

5:2 kuren er en af de mest omtalte slankekure de sidste par år, og ifølge Kate Harrison, forfatteren til bestselleren “5:2 diæten”, er det også en af de bedste slankekure.

5:2 kuren er baseret på et princip kendt som intermittent fasting (IF), hvor du spiser normalt 5 dage om ugen, og faster moderat de sidste 2 dage i ugen. Foruden et sundt vægttab, hævder tilhængere af 5:2 kuren også, at kuren kan forøge levetiden, hjernens funktion samt forebygge sygdomme som demens og Alzheimers.

Mange af disse påstande, er dog ikke endegyldigt bekræftet gennem forskning, men en undersøgelse fra 2010 fandt dog, at kvinder, som benyttede sig af 5:2 kuren, nåede samme grad af vægttab som kvinder på en kaloriefattig diæt og var samtidig mindre tilbøjelige til at udvikle kroniske sygdomme såsom type 2-diabetes.

Resultaterne af en anden undersøgelse foretaget i 2012, tydede desuden på, at 5:2 kuren kan medvirke til at sænke risikoen for visse fedme-relaterede kræftformer, såsom brystkræft.

Hvis du overvejer, at gå i gang med 5:2 kuren, anbefales det, at tale med din læge først. En kur hvor man faster, er ikke den bedste slankekur for alle, og er fx. udelukket hvis du er gravid, har diabetes eller tidligere har haft en spiseforstyrelse.

Fordele ved 5:2 kuren

Den mest åbenlyse fordel ved 5:2 kuren er selvfølgelig, at det er lettere at overskue at faste moderat i 2 dage, end at skulle gøre det dag efter dag. Derved øger du sandsynligheden for, at du overholder kuren, og derved opnår de ønskede resultater. Desuden tyder undersøgelser på, at der er en række sundhedsmæssige fordele ved netop denne kur, fx. forebyggelse af en række kroniske sygdomme. 

Ulemper ved 5:2 kuren

Selvom det måske kunne lyde som om, at 5:2 kuren er den bedste slankekur,  er der også et par ulemper som man skal overveje. Selvom man kun skal faste i 2 dage om ugen, betyder det ikke, at man kan spise hvad man har lyst til på de 5 andre dage. Dermed ikke sagt, at man ligefrem skal tælle kalorier, men man skal være bevidst omkring, at spise sunde fødevarer samt være fysisk aktiv.

Endelig kan der være en række ulemper forbundet med at springe måltider over. Disse kan være svimmelhed, hovedpine, koncentrationbesvær osv, alt sammen noget der kan påvirke din dagligdag negativt. Hvis du derfor i forvejen har problemer med en eller flere af disse symptomer, er 5:2 kuren måske ikke den bedste slankekur for dig.

Dukan kuren

Udgangspunktet i Dukan kuren, er en diæt med masser af protein og begrænsede mængder kulhydrater. Dukan kuren er inddelt i 4 faser: angrebsfasen, vekselfasen, konsolideringsfasen og stabiliseringsfasen. Fælles for alle faserne er, at der ikke er begrænsninger for hvor meget du må spise, så længe du holder dig indenfor kurens rammer. Dukan kuren vil således ofte være den bedste slankekur for dem, der har svært ved at lade være med at spise.

I den første fase er du på en diæt, der stort set kun består af fødevarer med et højt proteinindhold. Diæten er baseret på en liste af 72 tilladte fødevarer, såsom kylling, kalkun, æg, fisk og magre mejeriprodukter. Fasen varer 5 dage, og formålet er at  opnå et hurtigt indledende vægttab. Kulhydrater er bandlyste, med undtagelse af en smule havreklid hver dag.

I den første fase af Dukan kuren er frugt og grøntsager ikke tilladte, men disse tillades gradvist i de følgende faser. De efterfølgende faser tillader også kulhydrater og til sidst i kuren er alle fødevarer tilladte.

Den sidste fase af Dukan kuren har ingen tidsbegrænsning, og målet med kuren er således et konstant vægttab, og at introducere en måde hvorpå man kan holde vægten i fremtiden.

Fordele ved Dukan kuren

Den helt store fordel ved Dukan kuren er, at du kan tabe vægt meget hurtigt i starten. Dette kan være meget motiverende, og Dukan kuren er derfor en af de bedste slankekure for dem der kæmper med motivationen.

En anden fordel ved Dukan kuren er, at du ikke skal veje maden eller tælle kalorier. Så længe du holder dig indenfor kurens rammer, er der ikke nogen begrænsning for, hvor meget du må spise i de første 2 uger.

På trods af dette, er Dukan kuren en meget streng diæt, hvor alt hvad du skal gøre er nøje beskrevet. Dette kan både være en fordel og en ulempe, men for de fleste vil det gøre kuren lettere at følge.

Ulemper ved Dukan kuren

I starten af kuren kan du opleve nogle bivirkninger, såsom dårlig ånde, træthed, svimmelhed, søvnløshed og kvalme. Dette skyldes, at kroppen har svært ved at undvære de kulhydrater som den er vant til at få. Manglen på fuldkorn, frugt og grøntsager i de første faser af kuren, kan desuden give forstoppelse.

Selvom et hurtigt vægttab er godt for motivationen, er det langt fra sundt. Dukan kuren er ikke optimeret i forhold til kroppens sundhed, og derfor anbefales det, at indtage et vitamintilskud samt et fibertilskud.

Paleo diæt

Paleo diæten, også kendt som stenalderkost, var en af de mest populære slankekure i 2013.

Stenalderkost er som sådan ikke en slankekur, men mere en måde at leve på. Tilhængere af Paleo diæten er af den overbevisning, at mange af de livsstilsygdomme som mange mennesker kæmper med, skyldes vores mad og især alle de forarbejdede fødevarer vi indtager. Med Paleo diæten mener man således, at kunne forebygge blandt andet diabetes, hjerte- karsygdomme og kræft.

Som navnet antyder, forsøger man med Paleo diæten, at leve lidt som man gjorde i stenalderen, dvs. blandt andet at undgå forarbejdet mad. Paleo diæten forbyder også fødevarer som hvede, mejeriprodukter, rafineret sukker, kartofler og salt.

Selvom Paleo diæten måske ikke er den hurtigste og bedste slankekur, vil man med sikkerhed, som en sidegevinst af livsstilsændringen, opleve et vægttab. Den anbefales derfor til folk, der ikke er ude efter et hurtigt vægttab, men som ønsker at ændre hele deres livsstil for at opnå et permanent vægttab.

Fordele ved Paleo diæten

Som tidligere nævnt, opfordrer Paleo diæten til, at indtage mindre forarbejdet mad og mere frugt og grøntsager. Dette betyder uundgåeligt et lavere kalorieindtag, og dermed sikkert også et vægttab. Paleo diæten er simpel, og når man først har efterlevet den et stykke tid, tænker man ikke længere over det i dagligdagen.

Ulemper ved Paleo diæten

Størstedelen af de fordele som fremhæves ved Paleo diæten er ikke videnskabeligt bevist, men er baseret på formodninger. Mange versioner af Paleo diæten baseres på store mængder af kød, hvilket strider imod de nyeste kostråd og forskning, der tværtimod anbefaler at nedsætte forbruget af kød.

Diæten ekskluderer store fødevaregrupper såsom mejeriprodukter, hvilket ellers af mange betegnes som en del af en sund kost. Derfor skal man nøje overveje, om man skal supplere sin kost med kosttilskud, for at undgå fejlernæring på længere sigt.

Det siger næsten sig selv, at Paleo diæten ikke er velegnet for vegetarer.

Atkins kuren

Atkins kuren er grundlæggende baseret på en diæt med et lavt indhold af kulhydrater. Kuren er inddelt i 4 faser: indroduktion, vægttabsfasen, præ-vedligeholdelse og vedligeholdelsesfasen.

Introduktionsfasen varer mindst 2 uger alt efter hvor meget vægt du ønsker at tabe, og i denne fase vil de fleste opleve et hurtigt vægttab. Helt op til 6-7 kg.  er ikke unormalt. Det hurtige vægttab skyldes den pludselige begrænsning af kulhydrater, i denne fase af kuren må man nemlig kun indtage 20 gram kulhydrat om dagen. I modsætning til fx. Dukan kuren tillader Atkins kuren, i den første fase, et ubegrænset indtag af fedt og grøntsager såsom peberfrugt og iceberg salat.

I de efterfølgende 3 faser, hvor vægttabet må forventes at være lavere, opfordres til at man at dyrke regelmæssig motion.

I Atkins kurens sidste faser øges indtaget af kulhydrater samt frugt og grøntsager gradvist. Formålet med dette er, at finde det optimale indtag af kulhydrater, der kan sikre et varigt vægttab og en sund livsstil fremover.

Fordele ved Atkins kuren

I den første fase af Atkins kuren opleves ofte et hurtigt vægttab, hvilket kan være meget motiverende. Mange af de fødevarer som er forbudte i andre slankekure, er faktisk tilladt at spise i Atkins kuren. Eksempelvis rødt kød, smør, ost og mayonnaise. Dette gør, at Atkins kuren er en af de bedste slankekure for mænd, der sikkert vil have svært ved at undvære netop disse fødevarer.

Ulemper ved Atkins kuren

Kroppen kan indledningsvis reagere kraftigt på de manglende kulhydrater. Symptomer som dårlig ånde, træthed, svimmelhed, søvnløshed, kvalme og forstoppelse er ikke unormalt.

Det høje indtag af mættet fedt, kan øge risikoen for hjertesygdomme, ligesom det høje indtag af proteiner kan have indflydelse på nyrefunktionen i det lange løb.

Vægtvogter kuren

Vægtvogternes slankekur er baseret på et pointsystem, hvor alle fødevarer tildeles et antal point baseret på indholdet af protein, kulhydrater, fedt og fiberindhold. Man har et vist antal point hver dag, og man bestemmer selv hvordan disse bruges, bare man ikke overstiger sine point. Der er ikke begrænsninger for indtaget af frugt og de fleste grøntsager.

Der hvor vægtvogternes kur adskiller sig fra de andre populære slankekure, er den ugentlige kontrolvejning, som sikkert vil øge motivationen hos mange. Dermed er vægtvogter kuren en af de bedste slankekure for dem der kæmper med motivationen.

Fordele ved Vægtvogterne

Ingen fødevarer er forbudte, så du kan spise og drikke hvad du vil, så længe du ikke overstiger dit pointantal. Pointsystemet er lettere at følge, end at tælle kalorier og er knap så restriktivt som andre slankekure. Blandt andet får man hver uge et antal ekstra point, som kan gemmes til en speciel lejlighed. På den måde kan man fx. tage ud og spise engang imellem uden at få dårlig samvittighed.

Ulemper ved Vægtvogterne

Kuren kræver, at man bruger lidt tid til at sætte sig ordentligt ind i pointsystemet.

Dette var et lille indblik i nogle af de mest populære slankekure for tiden. Der findes dog mange flere, og der kommer hele tiden nye til. Da det er så forskelligt, hvad der virker fra person til person, er det så godt som umuligt, at komme med et klart svar på, hvad der er den bedste slankekur for dig. Mit råd er derfor, at du prøver den slankekur som du umiddelbart synes er mest interessant.

Er du godt og grundigt forvirret, og ved stadig ikke hvilken slankekur du skal vælge, så vil jeg også anbefale dig at tage et kig på Slankeskolen. Slankeskolen er lavet af Thomas Rosenstand, og har allerede hjulpet rigtig mange mennesker til at stort vægttab. Thomas har i Slankeskolen kombineret de bedste elementer fra flere forskellige slankekure, og resultatet er en slankekur der virker, og som er til at overholde i længden.

I nedenstående video, kan du se Thomas Rosenstand fortælle mere om Slankeskolen.

Læs de gode udtalelser fra deltagere på Slankeskolen her.


Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑