Kettlebell træning

Skrevet 26. december 2015 af Brian Andersen

Kettlebell træning – simpelt men effektivt

Kettlebell træning er de seneste år blevet en utrolig populær træningsform. Dette skyldes blandt andet, at flere kendte skuespillere har offentliggjort, at de benytter kettlebells i deres træning.

En anden grund skal findes i, at der de seneste år også en tendens til, at man fokuserer mere på “total body workouts”, samt at opnå en mere funktionel styrke, end den man opnår med traditionel vægttræning. Man kunne fristes til at tro, at kettlebell træning er en ny træningsform, men det er dog langt fra tilfældet. Faktisk blev Kettlebell træning opfundet i Rusland helt tilbage i 1700-tallet, og blev blandt andet benyttet i hæren, som en del af deres hårde fysiske træning.

I denne artikel, vil vi kigge nærmere på, hvad kettlebell træning er, samt hvordan du kommer i gang med kettlebell træning.

Opt In Image
Billige kettlebells
E-magazine.dk anbefaler Getbig.dk

Hos Getbig.dk finder du et stort udvalg af kettlebells i alle prisklasser. Der er prisgaranti på alle kettlebells, så her er du sikret landets bedste priser. Max. fragtpris er 59 kr. uanset vægt.

Hvad er kettlebell træning?

Kettlebells er runde støbte jernvægte som er påmonteret et håndtag, for at gøre dem lettere at håndtere. Kettlebells fås i flere forskellige størrelser, de letteste vejer  2 kg. og de tungeste vejer 48 kg.

Kettlebell træning foregår på den måde, at man holder en kettelbell i en eller begge hænder, hvorefter man udfører en serie af sving (fx. one-arm-swing), pres (fx. clean, push and press) eller trækøvelser (fx. high pull). Nogle øvelser indebærer, at du under udførelsen, skifter vægten fra den ene hånd til den anden, mens du svinger vægten. Andre øvelser bruger kraft fra ben og hofte til at accellerere vægten, disse øvelser involverer hele kroppen, noget der ofte mangler i andre typer af træning.

Kettlebell træning, er således en del anderledes end almindelig vægttræning, idet der i kettlebell træning fokuseres på både udholdenhed, styrke, balance og kredsløbstræning. Hvis du i mange år har dyrket traditionel styrketræning, kender du sikkert problemet med, at det kan være svært at holde motivationen høj året rundt. I disse tilfælde kan det være en fordel, at indlægge perioder med kettelbell træning, især hvis alternativet er slet ikke at træne.

Kettlebell træning er også utroligt effektivt i forhold til tidsforbruget, hvilket gør træningsformen velegnet hvis du går en travl tid i møde. På den måde undgår man perioder helt uden træning, også selvom man har meget travlt.

På grund af den ujævne vægtdistribution på en kettlebell, belastes de stabiliserende muskler mere end ved traditionel vægttræning. Undersøgelser har desuden vist, at man under kettlebell træning forbrænder helt op til 300 kalorier på 15 minutter, hvilket er markant mere end under traditionel vægttræning.

Fordele ved kettlebell træning

Langt de fleste vil kunne drage fordel af kettlebell træning, enten som en hurtig og effektiv træningsform til at træne hele kroppen, eller som et supplement til deres primære træningsform.

Nogle af fordelene ved kettlebell træning er:

  • Forbedrer koordinationsevne og øger smidigheden
  • Forbedrer kropsholdningen ved træning af de stabiliserende muskler
  • Inkluderer forskellige træningsformer på samme tid: kredsløbstræning, styrke, balance, udholdenhed
  • Giver funktionel styrke, som bedre kan overføres til dagligdagen samt andre sportsgrene
  • Kan hjælpe med at forebygge skader. Mange skader opstår når du bevæger dig hurtigt og skal stoppe op. Netop dette træner du med kettlebells
  • Lav risiko for skader. Forudsætter, at du udfører øvelserne korrekt og med den rigtige vægt
  • Øvelserne er simple og kan med fordel laves derhjemme, da de kun kræver ganske lidt udstyr

Som det ses af ovenstående, byder kettlebell træning på en lang række fordele som ikke findes ved mange andre træningsmetoder. Hvis du er interesseret i at starte med kettlebell træning, anbefaler jeg, at du får fremvist øvelserne af en person der har erfaring med kettlebell træning. Mange af svingøvelserne kan i starten føles svære, og her er det utroligt vigtigt ikke at bruge for tunge vægte indtil du får teknikken helt på plads.

Hvis du ikke kender en, der har erfaring med kettlebell træning, kan jeg anbefale at tage et kig på nedenstående video. Her finder du et godt eksempel på en træningsrutine for begyndere.

Når du er fuldt fortrolig med øvelserne i denne video, kan du begynde med nogle lidt mere avancerede øvelser. Til dette findes der også videoinstruktioner i samme serie som ovenstående video.

Hvis du virkelig ønsker, at blive ekspert i kettlebell træning kan jeg varmt anbefale, at investere i bogen Enter The Kettlebell af Pavel Tsatsouline. For dem der allerede kender lidt til kettlebell træning, behøver Pavel Tsatsouline næppe nærmere introduktion, og bogen fortæller stort set alt der er værd at vide om kettlebell træning.

Kettlebells vs. håndvægte

Efter at have set ovenstående video, sidder du måske tilbage med sprøgsmålet: Er en kettlebell i virkeligheden ikke bare det samme som en håndvægt? På mange områder ligner en kettlebell og en håndvægt hinanden, men den måde en kettlebell er udformet på, giver alligevel nogle ret afgørende forskelle i den måde du træner din krop på.

Forskellene ligger blandt andet i tyngdepunktet. Men en håndvægt ligger tyngdepunktet i din hånd, mens tyngdepunktet med en kettlebell ændrer sig, alt afhængig af hvordan du holder den.

Hvis du tidligere har dyrket almindelig styrketræning, har du sikkert hørt mange gange, at det er forkert at bruge momentum for at flytte vægten. I kettlebell træning, er dette faktisk en vigtig faktor i træningen, da denne form for træning fokuserer mere på de stabiliserende muskler, samt de muskler der bruges til at stoppe vægten. Denne type træning forsøger netop, at efterligne de bevægelser vi også laver i dagligdagen, såsom at svinge en taske.

Håndvægte er uden tvivl yderst effektive til at opbygge muskler med langsomme kontrollerede bevægelser, mens kettlebell træning involverer hele kroppen på én gang.

Hvis du synes, at kettlebell træning lyder som noget for dig, vil jeg anbefale at tage et kig på Getbig.dk, der har et stort udvalg af kettlebells til yderst fornuftige priser.

God træningslyst!


Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑