Skrevet 16. april 2016 af Brian Andersen

Guide til det bedste racerdæk

Vinteren er nu endelig slut, og hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu tid til at finde racercyklen frem og komme på landevejen. Cyklen har sikkert ikke været i brug hele vinteren, og derfor er det meget vigtigt at kontrollere alle dele, inden du kører den første tur på cyklen.

En af de ting der er vigtigt at kontrollere er dækkene. Dækkene er en meget overset komponent på en moderne cykel, men er faktisk en af de vigtigste dele. Du kan have nok så dyre hjul og geargrupper, men hvis cyklen ikke har god kontakt til asfalten, kommer disse komponenter ikke til sin ret.

Det kan dog være meget svært at overskue markedet og finde det bedste racerdæk, især hvis man er nybegynder. Der findes utallige typer af dæk på markedet, og kvalitetsforskellen mellem de dårligste og de bedste racerdæk er stor. I denne artikel vil vi derfor gennemgå de forskellige dæktyper samt komme med vores bud på de bedste racerdæk.

Opt In Image
Er dine dæk slidte?
E-magazine.dk anbefaler Cykelpartner.dk

Hos Cykelpartner.dk finder du blandt andet et stort udvalg af dæk til landets bedste priser. Cykelpartner.dk har prisgaranti på ALLE varer i deres sortiment.

De 3 typer af racerdæk

Helt grundlæggende findes der 3 forskellige typer racerdæk, og forskellen mellem dem er stor, så det er helt afgørende at vælge rigtigt, for at finde det bedste racerdæk. Inden vi beskriver fordele og ulemper ved de 3 forskellige dæktyper, er det vigtigt at understrege, at du ikke bare frit kan vælge mellem dæktyperne. Dit hjulsæt skal være lavet til den pågældende dæktype, således kan du ikke bare montere et clincher-dæk på et hjulsæt til turbular-dæk. Med det på plads, kan vi kigge nærmere på dæktypernes fordele og ulemper:

Clincher: Dette er den absolut mest populære dæktype, og vil samtidig være det bedste racerdæk for langt de fleste. De fleste kender sikker til denne klassiske dæktype, som består af et U-formet dæk med plads til en slange indeni. Kanten på dækket er udformet således, at den griber fat i kanten af fælgen, så det hele holdes på plads.

Den helt store fordel ved clincher-dækket, og grunden til at det vil være det bedste racerdæk for de fleste er, at det er let at skifte slangen ud ved punkteringer på landevejen. I modsætning til andre dæktyper, benyttes der ikke lim til at holde dækket fast til fælgen, og det er således bare et spørgsmål om at skifte slangen, og man er kørende igen.

Ulempen ved et clincher-dæk og hjulsæt er, at de er tungere end de øvrige kombinationer. Dette skyldes både vægten af selve slangen, men også udformningen af selve fælgen. En anden ulempe er, at et clincher-dæk øger risikoen for de punkteringer der sker ved, at slangen kommer i klemme mellem dæk og fælg.

For at opsummere, så vil et clincher-dæk være det bedste racerdæk for de fleste. Fordelene ved hurtigt at kunne skifte slange på landevejen, vejer for de flestes vedkommende tungere end det faktum, at vægten er en smule højere. Selv mange professionelle cykelryttere kører på clincher-dæk til træning.

 

Tubular: Tubular eller lukkede ringe som mange kalder denne dæktype i Danmark, benyttes af de meget seriøse cykelryttere og derfor også af de professionelle. Fordelene ved lukkede ringe er netop, at de er lette, de punkterer sjældent og de er meget komfortable at køre på. Isoleret set, er der ingen tvivl om, at lukkede ringe er det bedste racerdæk, hvis altså man kan leve med ulemperne.

Da lukkede ringe ikke gør brug af en slange og limes til fælgen, kan de kun bruges sammen med et hjulsæt beregnet til lukkede ringe. Dette er netop en af de største ulemper ved lukkede ringe, det tager lang tid og kræver meget tålmodighed at montere dem. Det anbefales ofte, at påføre 2-3 lag lim, hvilket let kan tage et par dage hvis det skal gøres helt rigtigt. Det er altså ikke noget man lige ordner på landevejen som med et clincher-dæk.

Hvis du punkterer, og hullet er større end et par millimeter, er dækket færdigt og skal udskiftes. Der findes forskellige produkter såsom Vittoria Pit Stop, der lukker hullet og fylder dækket med luft på samme tid, og de virker i nogle tilfælde, men kan ikke lappe større huller.

Lukkede ringe koster en del mere end clincher-dæk, men hvis man går meget op i sin cykling og kører på et seriøst plan, så er det helt klart det bedste racerdæk til løb.

 

Tubeless: Tubeless er en relativt ny dæktype, og kan benyttes på de fleste hjulsæt beregnet til clincher-dæk, dog uden slange. Tubeless kan derfor betegnes som en blanding mellem clincher og turbular, hvor man forsøger at kombinere fordelene fra begge dæktyper i ét dæk, for at forsøge at skabe det bedste racerdæk.

Fordelen ved et tubeless setup er, at det ligesom lukkede ringe er let og konfortabelt, men ligesom clincher-dæk er det også let at skifte i vejkanten hvis du punkterer. Hvis du punkterer på et tubeless setup kan du simpelthen bare montere en slange i dækket, og du er kørende igen.

Den eneste umiddelbare ulempe ved tubeless er prisen, og at udvalget endnu er ret begrænset.

Det bedste racerdæk er et kompromis

Uanset hvilket af ovenstående dæktyper du vælger, er der mange faktorer der spiller ind, for at finde det bedste racerdæk. Det er simpelthen ikke muligt, at lave et dæk der er gode på alle punkter. Når du skal finde det bedste racerdæk, vil det derfor altid være et kompromis mellem rullemodstand, punkteringsbeskyttelse, vejgreb og pris.

Generelt kan man sige, at det bedste racerdæk skal være let og have lav rullemodstand. For at opnå dette, må man derfor ofte noget på beskyttelsen mod punkteringer. De dæk der omvendt har optimal beskyttelse mod punkteringer, er ofte tunge og har høj rullemodstand.

Hvis du kun bruger din racercykel til transport skal du selvfølgelig vælge et dæk med så høj punkteringsbeskyttelse som muligt, et eksempel herpå kunne være Schwalbe Durano Plus, som er et dæk med indbygget indlæg.

Hvis du derimod kun bruger din cykel til løb skal du gå efter det hurtigste dæk, et eksempel herpå kunne være Schwalbe One Tubeless, som er et meget hurtigt og let dæk.

Helt så enkelt er det dog ikke for de fleste af os, og her vil det bedste racerdæk være det bedste kompromis mellem ovenstående egenskaber. Jeg har selv brugt Continental Grand Prix 4000 S II de sidste par sæsoner, og det er klart det bedste racerdæk jeg har haft, og jeg vælger ikke andet foreløbigt. For mig har dette dæk været det bedste racerdæk, idet det ruller godt og samtidig har god beskyttelse mod punkteringer.


Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑