Træbriketter

Skrevet 30. januar 2016 af Brian Andersen

Træbriketter – billige og effektive

Vinteren er for alvor kommet til Danmark, og dette betyder også at der fyres lystigt op i landets mange brændeovne. Men hvad skal man fyre med? Mange fyrer sikkert med traditionelt brænde, men tendensen er, at flere og flere skifter til at fyre med træbriketter.

I denne artikel vil vi derfor kigge nærmere på træbriketter, og hvilke fordele der er, ved udskifte det almindelige brænde med træbriketter.

Opt In Image
Billige træbriketter
E-magazine.dk anbefaler Grus-direkte.dk

Hos Grus Direkte finder du et stort udvalg af træbriketter af høj kvalitet. Slip for alt besværet, og få leveret direkte til døren. Priserne er inklusiv levering!

Hvad er træbriketter?

Træbriketter fremstilles typisk af restprodukter fra møbelindustrien, og består af mindre træstykker og savsmuld der presses sammen ved højt tryk. Når træet udsættes for ekstremt højt tryk, frigives et naturligt bindemiddel kaldet Lignin, der binder savsmuldet sammen. Man undgår derfor at benytte lim, der er meget skadeligt for miljøet.

Savsmuldet komprimeres så hårdt, at den færdige træbriket kun fylder omkring 10% af savsmuldets oprindelige volume. Det færdige produkt har en solid struktur, hvis størrelse er en smule mindre end en mursten. Træbriketterne kan dog let deles, hvis de fx. skal benyttes i mindre brændeovne eller pejse.

Træbriketter opdeles generelt i to typer: De traditionelle lyse firkantede træbriketter, og hårdttræsbriketter, som er fremstillet af særligt hårde træsorter. Dette, sammen med den specielle rektangulære form, giver dem en højere brændværdi end de lyse træbriketter, men gør dem også dyrere i indkøb.

Hvilken af ovenstående typer af træbriketter du skal vælge, afhænger af en række faktorer. Generelt kan man dog sige, at de lyse træbriketter er bedst og billigst i langt de fleste tilfælde. Hårdttræsbriketterne kan dog, da de ofte er hule indeni, ofte være særligt velegnet til brændeovne og pejse med dårlig luftcirkulation.

Fordele ved træbriketter

Kan benyttes i eksisterende brændeovne og pejse

Den store fordel ved træbriketter er, at de uden videre kan benyttes i eksisterende brændeovne og pejse, helt uden modifikationer. Det er således ikke nødvendigt at investere en mindre formue i en ny brændeovn, hvis du ønsker at skifte til træbriketter. Dette er en af de helt store ulemper ved fx. at skifte til træpiller.

Træbriketter er altid tørre

Hvis du normalt fyrer med traditionelt brænde, ved du med sikkerhed, at brændet skal være helt tørt før det brænder optimalt. Da brændet ofte skal tørre i omkring 2 år, stiller det store krav til plads til opbevaring. Da træbriketter har et lavt fugtindhold på mellem 5-10%, er de klar til at brænde allerede ved leveringen. Derved kan man ofte spare en del plads til opbevaring, da man kan bestille træbriketter løbende, og ikke nødvendigvis skal købe større mængder ad gangen.

På grund af det lave fugtindhold i træbriketter, er de også yderst velegnet til optænding. I de perioder hvor jeg fyrer med traditionelt  brænde, bruger jeg stadig briketter til at tænde op med. De er lette at tænde op med, og de får hurtigt temperaturen i ovn og skorsten op.

Træbriketter er lette at stable og håndtere

I forhold til brænde er træbriketter meget lettere at stable og håndtere. Hvis man bestiller en hel palle briketter, har man måske endda mulighed for at køre den direkte i brændeskuret. Briketterne på pallen er desuden pakket i let håndterbare poser på ca. 10 kg. Det gør det også let at transportere briketterne til brændeovnen, helt uden svineri.

Træbriketter er miljøvenlige

Briketterne fremstilles, som tidligere nævnt, typisk af savsmuld fra møbelindustrien, og er derfor et restprodukt der ellers ikke ville blive benyttet. Dette er er godt for miljøet, da man derved sikrer sig at der ikke går træ til spilde. På grund af det lave fugtindhold i træbriketterne, brænder de også altid rent, hvilket også er til gavn for miljøet.

Generelt siger man, at det er CO2-neutralt at fyre med træ. Dette skyldes, at træet mens det vokser, optager den samme mængde CO2 fra omgivelserne, som der frigives når det brændes.

Træbriketter er effektive

Da træbriketterne er så hårdt komprimeret, er de utroligt effektive i forhold til størrelsen. Man siger, at en pose træbriketter giver den samme mængde varme, som ca. 30 kg. brænde. Sammenlignet med brænde, får man desuden ved afbrænding af træbriketter en minimal mængde af aske. På grund af det lave fugtindhold, brænder de også meget effektivt, hvilket resulterer i mindre røg, og dermed en renere skorsten.

Som det ses af ovenstående, er der en række fordele ved at udskifte brændet med træbriketter. For at opnå alle fordelene kræver det dog, at der fyres med træbriketter af god kvalitet. Desværre er kvaliteten meget svingende, og det kan være svært at finde briketter der lever op til alle de rosende ord. Mange af de helt billige briketter, som ofte er på tilbud i byggemarkeder, svulmer op når de brænder eller giver meget aske. Jeg har fx. prøvet de billige briketter fra Harald Nyborg, og dem kan jeg absolut ikke anbefale. Asken de giver er simpelthen så fin, at de fylder det meste af stuen med aske, så snart ovnen åbnes.

På nuværende tidspunkt fyrer jeg med disse briketter fra Grus Direkte, og de er måske ikke de billigste briketter der findes, men de er af markant bedre kvalitet end de helt billige briketter. Om det kan svare sig varmemæssigt at købe dyrere briketter, har jeg ikke regnet på, men det sparer mig for en del besvær med briketter der svulmer op og fin aske der sviner hele stuen til.


Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑