Fiskars har længe været kendt for at være meget innovative i udvikling..." /> Fiskars mælkebøttefjerner - Virker den?

Fiskars mælkebøttefjerner

Skrevet 29. juli 2016 af Brian Andersen

Fiskars mælkebøttefjerner – Virker den?

Fiskars har længe været kendt for at være meget innovative i udviklingen af deres haveredskaber, og har derfor opnået stor populariet hos haveejere verden over. Fiskars har især fokuseret på ergonomien i deres produkter, og det er på mange områder lykkedes dem at minimere det fysisk hårde arbejde, der ofte er forbundet med havearbejde, og dermed gøre arbejdet til en fornøjelse istedet for en sur pligt. Fiskars har til hensigt at udvikle produkter, der fungerer som en forlængelse af kroppen og som reducerer belastningen på kroppen.

Denne filosofi har også spillet en afgørende rolle i udviklingen af mælkebøttefjerneren fra Fiskars. Dette redskab lover, at gøre det kedelige arbejde med at fjerne ukrudt til en leg. I denne artikel tester vi en Fiskars mælkebøttefjerner, og kommer med vores bud på, om den er pengene værd.

Opt In Image
Træt af mælkebøtter?
E-magazine.dk anbefaler 10-4 Byggecenter

Hos 10-4 Byggecenter finder du mælkebøttefjerneren fra Fiskars til en rigtig god pris. Bestil på hjemmesiden og få varerne hurtigt leveret.

 

Fiskars mælkebøttefjerner – ingen ukrudt og ingen rygsmerter

En flot græsplæne er en af de ting, der virkelig kan løfte haven til et nyt niveau, men desværre er der meget hårdt arbejde forbundet med at opnå dette. Alle haveejere kender til det kedelige arbejde med at fjerne mælkebøtter og andet ukrudt fra græsplænen. Man kan selvfølgelig vælge den lette løsning og bruge diverse kemikalier til at fjerne ukrudtet, men har man børn eller dyr som færdes i haven er dette ikke en optimal løsning. Desuden er den kemiske løsning heller ikke godt for miljøet.

Istedet vælger mange at fjerne ukrudtet med håndkraft, en opgave der ofte er meget tidskrævende og resulterer i ømme rygge og knæ. Med en Fiskars mælkebøttefjerner, lover Fiskars, at disse problemer vil blive kraftigt minimeret, samtidig med at ukrudtet bliver fjernet for bestandigt.

En Fiskars mælkebøttefjerner er ergonomisk udformet og forebygger rygsmerter ved at sikre en god kropsholdning under arbejdet. På grund af den komfortable oprejste positur, du er i, mens du bruger en Fiskars mælkebøttefjerner, er det nu ikke længere hårdt og tidskrævende arbejde at fjerne ukrudt i græsplænen. Dermed skulle der gerne blive mere tid til at nyde det danske forår og sommer.

Hvordan virker en Fiskars mælkebøttefjerner?

En Fiskars mælkebøttefjerner er let at bruge, selvom det måske kræver lidt øvelse for at få det bedste resultat. Måden mælkebøttefjerneren virker på er, at de fire tænder af rustfrit stål placeres over ukrudtsplanten som man ønsker at fjerne. Herefter trædes der på “pedalen” hvilket presser tænderne i jorden, og sikrer et godt greb om ukrudtplantens rod. Nu trækkes mælkebøttefjerneren ind mod kroppen, og ukrudstplanten hives dermed op. Til sidst bruges udløsermekanismen til at løsne grebet om ukrudtsplanten.

Ovenstående lyder måske lidt forvirrende, men i nedenstående video ses det hvor let det egentlig er:


Jeg har på nuværende tidspunkt haft min Fiskars mælkebøttefjerner i ca. 3 år, og jeg må sige at den er blevet et uundværligt haveredskab for mig. Da klørerne er i rustfrit stål holder de rigtigt godt, og er samtidig lette at vaske rene efter brug. Jeg har generelt ikke noget at udsætte på kvaliteten af mælkebøttefjerneren, og min ser ud, og virker som en ny.

Da jeg købte min Fiskars mælkebøttefjerner, må jeg indrømme at jeg var en smule skeptisk. Det virker næsten for godt til at være sandt, og jeg frygtede at købe endnu et ubrugelig “TV-shop-redskab”. Men allerede efter et par minutter i selskab med min nye bedste ven, fandt jeg ud af, at den faktisk også virkede i praksis, og faktisk bedre end jeg havde forestillet mig.

Fiskars mælkebøttefjerneren efterlader uundgåeligt små huller i græsplænen efter man har fjernet ukrudtet. Dette er svært at undgå, og jeg er sikker på, at hullerne ville være større ved andre måder at fjerne mælkebøtterne på. Har man meget ukrudt i sin græsplæne vil det dog efterlade en del huller, og man kommer ikke udenom at skulle efterså. Jeg gør selv det, at jeg går rundt med en spand med lidt topdressing iblandet græsfrø. På den måde får jeg lukket hullerne og sået nyt græs, samtidig med at jeg fjerner ukrudtet. Det er vigtigt, at få sået nyt græs med det samme, da der ellers hurtigt vil vokse nyt ukrudt op.

Alt i alt er en Fiskars mælkebøttefjerner det perfekte redskab for dig, der ønsker at fjerne ukrudt i græsplænen på en måde der er god for både ryg, knæ og miljøet.

Fiskars mælkebøttefjerner – Virker den? Brian Andersen

Samlet bedømmelse

Funktionalitet
Holdbarhed
Pris

Summary: Fiskars mælkebøttefjerneren er helt klart en af de bedste investeringer jeg har gjort. Den virker over al forventning, den er holdbar, og sammenholdt med alternative løsninger er prisen også i orden. Hvis du ikke allerede har en, så anbefaler jeg dig at købe en hurtigst muligt. Du vil helt sikkert ikke fortryde!

4.7



Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑