Windows 8

Skrevet 18. juni 2016 af Brian Andersen

Sådan fjerner du adgangskoden i Windows 8 og Windows 10

Selvom man absolut ikke skal tage let på sikkerheden på sin computer eller tablet, kan det ofte være et irritationsmoment at skulle indtaste adgangskoden i Windows 8 hver gang man starter computeren, eller hver gang man vækker den fra standby.

Windows 8 og Windows 10 er integreret med din Microsoft-konto som automatisk gemmer indstillinger og apps købt i Windows App Store, og derfor er Windows som standard sat op til at bede om adgangskode. Dette er dog ikke nødvendigt hvis du er den eneste bruger af computeren, og mange brugere ønsker derfor at fjerne adgangskoden.

Det kan dog godt være svært at finde ud af hvordan man gør, da indstillingen er gemt godt af vejen. Heldigvis er det let at fjerne adgangskoden i Windows 8 og Windows 10, og få den til at logge automatisk på ligesom i Windows 7 eller Windows XP.

Hvis du ønsker at fjerne adgangskoden i Windows 8 eller Windows 10, kan det gøres ved at følge nedenstående vejledning. Det anbefales kun at fjerne adgangskoden hvis din PC eller Microsoft Surface befinder sig i sikre omgivelser, fx dit hjem eller kontor. Hvis du fjerner adgangskoden kan alle der har adgang til din computer få fuld adgang til alle dine data, så nedenstående vejledning bruges på egen risiko.

Sådan fjernes adgangskoden i Windows 8 og Windows 10

1. Åben søgefunktionen i øverste højre hjørne på startskærmen.

2. Indtast netplwiz i søgefeltet og vælg herefter programmet under apps.

Adgangskode Windows 8

 

3. Fjern fluebenet i feltet  “Brugere skal angive brugernavn og adgangskode for at bruge computeren”, og klik herefter på anvend.

Windows 8 brugerkonti

4. I boksen “Log på automatisk” skal du indtaste din adgangskode og bekræfte ved at trykke OK.

Windows 8 log-on

5. Genstart herefter computeren.

Sådan! Nu skulle computeren ikke længere bede om adgangskode når den startes op eller vækkes fra stand-by, og vil i fremtiden automatisk logge på.


Om forfatteren

Brian Andersen

er en af initiativtagerne til E-magazine, idet han synes der mangler et alternativ til de etablerede medier. Brian interesser sig primært for ny teknologi, herunder mobiltelefoner, TV samt gadgets i alle former. Han interesserer sig også for film, og nogle vil måske ligefrem mene, at han er lidt af en nørd.



Back to Top ↑