4 grunde til at du sveder om natten

Vågner du op helt svedig om morgenen, når du har sovet? Dette kan der være mange forskellige grunde til. Få herunder en oversigt over de 4 hyppigste grunde til, at du sveder om natten

Du har feber

De fleste mennesker har prøvet at lægge sig i seng med feber og derefter vågne op i en pyt af sved. Vi sveder nemlig rigtigt meget, når vi er syge og har feber – særligt om natten. Grunden til dette er, at feber øger kropstemperaturen markant. Den varme dyne og de høje kropstemperaturer gør, at du vil svede ekstra meget om natten, når du er syg. 

Du er stresset

En anden grund til, at du sveder meget om natten, kan være, at du er stresset. Ligesom feber, er stress nemlig med til at øge kropstemperaturen. Dette sker gennem hormonet kortisol, som kroppen udskiller gennem sved. Ligger du og vender og drejer dig hele natten, og gennemtænker hele verdenssituationen, kan du altså hurtigt komme til at svede. Undgå at tage dagens strabadser og bekymringer med i seng, hvis du ikke ønsker at svede om natten. 

Du drømmer

Vi mennesker drømmer hver eneste nat. Nogle husker deres drømme tydeligt, mens andre ikke husker noget som helst, når de vågner igen. Nogle drømme er meget livlige og realistiske, mens andre føles mere uvirkelige. Har du meget livlige og realistiske drømme om natten, er du tilbøjelig til at svede meget. Under livlige drømme, vil din krop nemlig følge omhyggeligt med i drømmen. Måske vil du endda gå i søvne, fordi kroppen er så opmærksom på, hvad der foregår i hjernen. Har du et mareridt, hvor kroppen bliver stresset og bange, er du mere tilbøjelig til at svede, fordi kroppen udskiller tidligere nævnte kortisol gennem sved. Du kan desværre ikke gøre noget ved dine drømme og din svedproduktionen under drømmen. 

Du har drukket alkohol

En sidste grund til, at du sveder om natten, kan være, at du har drukket alkohol. Når du drikker alkohol, stiger din hjerterytme og dine blodkar under huden udvider sig. Dette kan være med til, at huden føles varmere, og man begynder at producere sved. Dette sker også, når du er vågen. Her er du blot mere tilbøjelig til at lægge mærke til det, fordi du er ved bevidsthed. Er du ikke vågen, og ved fuld bevidsthed, kan du ikke selv regulere temperaturen, så din kropstemperatur igen falder. Du skal altså ikke været overrasket, hvis du efter en bytur vågner op helt svedig. Det er helt naturligt, og desværre ikke rigtigt noget, man kan ændre på.

Related Posts

© 2024 e-magazine.dk - Theme by WPEnjoy · Powered by WordPress